Fantasi i forvaltningen
Forvaltningen er kedelig. I sig selv dræber ordet nye tanker, og i virkeligheden drives byen efter et princip om hvad vi plejer at gøre. Hvert fjerde år lover politikere diffus nyskabelse, og hvert fjerde år skuffer de fælt.
I amerikansk politik, og på den danske højrefløj, tales der om en epidemi af diagnoser, og Christiansborg elsker at lancere pakker til psykiatrien, finansieret af sidste uges pakker til psykiatrien.
Jeg tror ikke at der er flere neurodivergente københavnere i dag, end der var for 50 år siden. Ligesom der ikke er flere transpersoner, eller flere homoer. Men det sociale stigma er i opløsning, så flere tør være sig selv.
Men i København er vi mere tolerante, så det er naturligt at unge flokkes til hovedstaden. Det er en kæmpe ressource, som vi skal være bedre til at omfavne! I stedet for at tvinge alle til at være ens, skal vi inkludere det anderledes, og lære at tænke på andre måder.
Derfor har jeg en række konkrete forslag, så lærere og bureaukrater bliver bedre til at sætte sig i andres sted. Der skal bl.a. undervises i rollespil, både med udklædning og ved et bord, elever skal introduceres for foreningslivet i trygge rammer, og interesseorganisationer som SIND og Danske Handicaporganisationer skal have en direkte linje til alle forvaltninger.
Troels